Velkommen 2020

Jeg er som altid bagud og derfor kommer mit “året der gik” overblik kommer altså først i dag. På det nye års første dag!

2019 har på mange måder været et berigende år, men som jeg også er rigtig glad for at det er overstået. 2019 var året hvor jeg flyttede hjemmefra, blev syg, følte jeg havde styr på min sygdom og nye tilværelse for at slutte året af med at blive meget syg. Jeg starter derfor 2020 ud med en tur på Herlev sygehus imorgen til ny medicinsk behandling, som jeg krydser fingre for virker, for jeg er virkelig udmattet og helt igennem træt af at være syg og dårlig hele tiden.

Nå men tilbage til et overblik over hvad der egenligt skete i mit liv i år 2019.

JANUAR: Året var nærmest kun lige begyndt, da jeg mistede endnu et familiemedlem. Min onkel tabte en hård urimelig kamp mod et misbrug, som han havnede kæmpet en brag kamp mod i mange år. Udover dette besked jeg min første eksamen på studiet og var dermed et skridt nærmere på at blive sygeplejerske.

FEBRUAR: Fik jeg nøglerne til mit nye hjem i Rødovre, hvilket var en svær og hård proces. Jeg brød mig ikke om ar bo alene til at starte med, men er her næsten et år efter, endelig glad for at bo alene. Udover dette var jeg i klinik i 10 uger på Køge sygehus, hvilket var en lærerig oplevelse.

MARTS OG APRIL: Blev brugt på praktik, arbejde, studie og på at falde mere tilpas i mit nye hjem.

MAJ: Var måneden hvor jeg fyldte 21, hvilket jeg fik fejret med en kombineret fødselsdag/ housewarming med min familie.

JUNI: Bestod jeg min 2 eksamen på studiet, fik problemer med min mave, hvilket var lidt mere kompliceret end jeg gik og troede til at starte med.

JULI: Var der sommer og sol, jeg blev indlagt og fik en diagnose og så fyldte min elskede mut 50 år, hvilket blev fejret.

AUGUST: Holdte jeg sommerferie og forberedte mig selv på snart at skulle tilbage på skolebænken.

SEPTEMBER: Var måneden hvor jeg endnu engang skulle tilbage og lære om hvordan man bliver en god nurse. Udover dette var jeg endnu engang i klinik, denne gang i psykiatrien, hvilket er et enormt spændende speciale.

OKTOBER: Blev brugt i klinik på fjorden i Roskilde, samt passede jeg hus og bil, da mine forældre drog på efterårsferie til Gran Canaria.

NOVEMBER: Var der problemer endnu engang med min sygdom og jeg landet lige et par dage på Herlev endnu engang. Udover dette var der fuld fokus på studiet samt arbejde.

DECEMBER: Har på ingen måde været min måned i 2019, jeg har været syg nærmest hele december, først med influenza hvilket lagde mig ned i næsten 14 dage og herefter med min colitis. Jeg endte endnu engang på Herlev lige op til jul, og var millimeter fra at skulle tilbringe min nytårsaften der også. Det slap jeg dog for, men har istedet holdt det hjemme hos mine forældre død syg. Planen var en helt anden men livet går ikke altid som man planlægger det, og det har jeg virkelig kunne mærke i år.

Jeg har igennem hele december set frem til det nye år, hvor jeg håber på at jeg får et bedre og mere stabilt helbred og jeg ved at der er en masse læger, der kæmper en brag kamp for st få mig op på benene igen. så VELKOMMEN 2020, jeg har set frem til dette år. Året hvor jeg forhåbenligt får ro og styr på min sygdom, året hvor jeg skal finde noget nyt arbejde, mere om dette i et andet indlæg. Året hvor jeg skal træne mere, spise mere sundt og leve livet.

I forhold til nytårsforsæt har jeg da også sat mig et enkelt, jeg må nemlig ikke købe hverken nyt tøj eller sko det næste år, hvilket er en udfordring jeg ser meget frem til.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229